FŠrsluflokkur: Stjˇrnmßl og samfÚlag

Vi­fangsefni stjˇrnlaga■ings - mÝn sko­un

═ stjˇrnarskrß ß a­ fjalla um Š­stu stofnanir rÝkisins og mannrÚttindi.

═ 3. gr. laga um stjˇrnlaga■ing eru talin upp 8 atri­i sem stjˇrnlaga■ing ß a­ fjalla sÚrstaklega um. Ůau eru eftirfarandi:

1. Undirst÷­ur Ýslenskrar stjˇrnskipunar og helstu grunnhugt÷k hennar.

MÝn sko­un: Undirsta­a stjˇrnskipunarinnar ver­i a­ allt vald komi frß ■jˇ­inni. Ůa­ ver­i tryggt Ý stjˇrnarskrß me­ beinni kosningu framkvŠmdavaldshafa (forseta) og l÷ggjafarvalds (al■ingismanna) Ý persˇnukj÷ri, og rÚtti ■jˇ­arinnar til ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu. Stjˇrnarskrßin byggi ß takm÷rkun valds valda■ßttanna l÷ggjafarvalds, framkvŠmdavalds og dˇmsvalds.á H˙n ß a­ byggja ß ■vÝ a­ hver valda■ßttur takmarki vald hins og a­ ■eir hafi eftirlit me­ hvor ÷­rum.

Helstu grunnhugt÷k stjˇrnarskrßrinnar eiga a­ vera:á Frelsi ľ JafnrÚtti ľ Lř­rŠ­i.

2. Skipan l÷ggjafarvalds og framkvŠmdarvalds og valdm÷rk ■eirra.

MÝn sko­un: A­skilja ß l÷ggjafarvald & framkvŠmdavald. Almenningur kjˇsi persˇnukj÷ri bŠ­i handhafa framkvŠmdavalds (forseta) & fulltr˙a l÷ggjafarvalds (al■ingismenn). EmbŠtti forsŠtisrß­herra & forseta ═slands ver­i sameinu­ undir embŠtti forseta ═slands, sem yr­i handhafi framkvŠmdavalds & skipa­i rß­herra og dˇmara sem Al■ingi sta­festi sÝ­an. Ůingmenn gŠtu ekki or­i­ rß­herrar.

A­skilna­ur framkvŠmdavalds og l÷ggjafarvalds myndi draga ˙r karpi stjˇrnar- og stjˇrnarandst÷­u. Afk÷st Al■ingis vi­ l÷ggjafarst÷rf myndu aukast verulega, einnig skilvirkni og eftirlitshlutverk ■ings me­ framkvŠmdavaldi & stjˇrnsřslu. N˙ kjˇsa ■ingflokkar rÝkisstjˇrnar foringja sÝna sem rß­herra. Menn hafa ekki eftirlit me­ foringjum sÝnum.

Ăskilegur fj÷ldi rß­herra vŠri 8 en ■ingmanna 50.

3. Hlutverk og sta­a forseta lř­veldisins.

MÝn sko­un: EmbŠtti forsŠtisrß­herra & forseta ═slands ver­i sameinu­ undir embŠtti forseta ═slands, sem yr­i handhafi framkvŠmdavalds & skipa­i rß­herra.

4. SjßlfstŠ­i dˇmstˇla og eftirlit ■eirra me­ ÷­rum handh÷fum rÝkisvalds.

MÝn sko­un: SjßlfstŠ­i dˇmstˇla ver­i tryggt, bŠ­i var­andi starfskj÷r, skipan dˇmara og fjßrhag. Dˇmsvaldi­ ver­i Ý ■remur stigum me­ hÚra­sdˇmi, landsrÚtti (ßfrřjunardˇmi) og hŠstarÚtti (sem t˙lkar stjˇrnskrßna og leggur meginlÝnur Ý rÚttarfari). Forseti ═slands skipi dˇmara, sem Al■ingi sta­festir til ■ess a­ skipunin ÷­list gildi.

Dˇmstˇlar hafi eftirlit me­ framkvŠmdavaldi (lagaframkvŠmd) og l÷ggjafarvaldi (l÷ggj÷f) og tryggi a­ stjˇrnarskrßin sÚ virt og enginn fari ˙t fyrir valdm÷rk hennar. Dˇmstˇlar skeri ˙r um valdm÷rk framkvŠmdavalds og l÷ggjafarvalds komi upp ßgreiningur ß milli ■eirra.

5. ┴kvŠ­i um kosningar og kj÷rdŠmaskipan.

MÝn sko­un: Stˇrauka ß persˇnukj÷r al■ingismanna og jafna kosningarÚtt. Kj÷rdŠmaskipan mŠtti hugsa sÚr me­ nokkrum litlum kj÷rdŠmum (t.d. 5 ■ingmannakj÷rdŠmum) og einu landskj÷rdŠmi.

6. Lř­rŠ­islega ■ßttt÷ku almennings, m.a. um tÝmasetningu og fyrirkomulag ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu, ■ar ß me­al um frumvarp til stjˇrnarskipunarlaga.

MÝn sko­un: ┴kve­i­ hlutfall almennings (t.d. 35%) ß a­ geta me­ undirskriftas÷fnun krafist ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu, sem fŠri fram innan ßkve­ins tÝma (t.d. tveggja mßna­a).

Ůjˇ­aratkvŠ­agrei­sla ver­i um frumvarp til nřrra stjˇrnskipunarlaga.

7. Framsal rÝkisvalds til al■jˇ­astofnana og me­fer­ utanrÝkismßla.

MÝn sko­un: StjˇrnarskrßrßkvŠ­i heimili inng÷ngu Ý Evrˇpusambandi­ og taki tillit til yfir■jˇ­legs valds Sambandsins.

8. Umhverfismßl, ■ar ß me­al um eignarhald og nřtingu nßtt˙ruau­linda.

MÝn sko­un: StjˇrnarskrßrßkvŠ­i tryggi a­ nßtt˙ruau­lindir ═slands sÚu ßvallt Ý eigu Ýslensku ■jˇ­arinnar og a­ ■Šr sÚu nřttar til hagsbˇta ■jˇ­inni, ■ˇ ■annig a­ rÚttindi einstaklinga sÚu virt.

╔g tel mikilvŠgt a­ stjˇrnlaga■ingi­ einbeiti sÚr fyrst og fremst a­ ofangreindum 8 atri­um.

═ 2. mgr. 3. gr. segir hins vegar a­ stjˇrnlaga■ing geti ßkve­i­ a­ taka til umfj÷llunar fleiri ■Štti en geti­ er Ý 1. mgr. Ůa­ gŠti t.d. veri­ eitthva­ af eftirfarandi atri­um:

  • SjßlfstŠtt embŠttismannakerfi. MÝn sko­un er a­ stjˇrnarskrßin eigi a­ kve­a ß um ˇhß­ og sjßlfstŠtt embŠttismannakerfi gagnvart pˇlitÝsku valdi. Ůa­ lyti a­ sjßlfs÷g­u eftirliti l÷ggjafar- og framkvŠmdavalds.
  • SjßlfstŠtt og ˇhß­ ßkŠruvald. MÝn sko­un er a­ stjˇrnarskrßin eigi a­ kve­a ß um ˇhß­ og sjßlfstŠtt ßkŠruvaldsins, hva­ var­ar starfskj÷r, skipan saksˇknara og fjßrhag. Nau­synlegt er a­ stˇrefla ßkŠruvaldi­ Ý landinu.
  • A­skilna­ur rÝkis og kirkju.á MÝn sko­un er a­ ■jˇ­in sjßlf taki afst÷­u til a­skilna­ar rÝkis og kirkju Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu. RÝki­ ß a­ vi­urkenna mikilvŠgi tr˙ar og tr˙fÚlaga og vi­urkenndra lÝfssko­unarfÚlaga Ý samfÚlaginu og a­ sty­ja vi­ baki­ ß ■eim, t.d. Ý gegnum skattkerfi­ me­ innheimtu sˇknargjalda o.s.frv. Einnig me­ frŠ­slu Ý skˇlum landins um tr˙arbr÷g­ og hvernig ■au hafa mˇta­ samfÚl÷g og vi­horf ■jˇ­a.
  • Vald sveitarfÚlaga og sta­a ■eirra.á MÝn sko­un er a­ ■eim ber a­ fŠkka miki­ og a­ kve­a eigi ß um v÷ld ■eirra Ý l÷gum, lÝkt og er Ý dag.
  • MannrÚttindakafli n˙verandi stjˇrnarskrßr er nřr og tˇk gildi ßri­ 1995 og tekur hann mi­ af MannrÚttindasßttmßla Evrˇpu. MÝn sko­un er a­ ˇ■arfi sÚ a­ breyta kaflanum. StjˇrnarskrßrßkvŠ­i um au­lindir Ý ■jˇ­areign mŠtti vera Ý mannrÚttindakaflanum.

╔g vil a­ stjˇrnarskrßin sÚ au­lŠsilegt plagg og a­gengileg almenningi. ╔g ˇttast a­ stjˇrnarskrßin gŠti or­i­ alltof l÷ng, en h˙n ß a­ vera eins og ß­ur sag­i grundvallarskjal sem setur meginlÝnur Ý stjˇrnskipan um skiptingu og takm÷rk valda■ßttanna ■riggja, framkvŠmdavalds, l÷ggjafarvalds og dˇmsvalds, og tryggi rÚttindi fˇlksins Ý landinu.


Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband